Røde Kors Centeret i Sorø.

foto 1 foto 2 foto 3 foto 4 foto 5 foto 6 foto 7 foto FullSizeRender (1)

Kikka var på Røde Kors Centeret i Sorø i fredags.

Da Kikka kom ind, var der en skærm, hvor det kørte et diasshow med Kikka og alle de skønne borgere fra det første besøg.
Wow – Klovnen faldt i staver og bare stod og kikkede på alle de glade mennesker.
En af personalet så Kikka og sagde: ” Du skal derned” og pegede.
Kikka stod stadig stille og kikkede, helt foroverbøjet : “Det er mig”.
Den søde personale sagde igen hvor Kikka skulle hen, og efter et stykke tid gik Kikka afsted.

Denne gang var det helt specielt, for Kikka fik lov at besøge borgerne på det skærmede afsnit, hos de demente.

Det var en helt fantastisk dejlig oplevelse. Kikka´s flotte klovnehatte fik en helt ny karakter, de fik navne og den ene var en lille missekat. Og selvfølgelig sang vi også: Se den lille kattekilling.

En af de skønne dejlige borgere, var meget tillidsfuld. Hun kyssede og krammede Kikka, græd/grinede, trak sig lidt ind i sig selv for derefter at fortælle en hel masse igen. Vi var så tæt på hinanden at Kikka´s sminke på næsen smittede af på hende, så hun også blev en lille klovn.

En anden borger fortalte Kikka at hun glædede sig meget. Og da Kikka spurgte hvad hun glædede sig til sagde hun: “Det hele”. Det var så fantastisk.

Et personale sagde til Kikka at hun endelig måtte huske at gå på en anden afdeling inden hun tog hjem, der var en der meget gerne ville hilse på hende.

På den anden afdeling sad der en mand og kvinde og spillede 500.( Det gør de hver dag)

Kikka kom syngende ind og manden sagde: “Vi to har sgu været i avisen.”   “Jaaaaaaa” sagde Kikka to gange. Kikka gav ham et kram og han smilte stort.

Damen han spillede kort med sagde: ” Du er da vist en værre trold” og smilede også. Især da Kikka duttede næse med hende.

Inden Kikka gik – måtte hun lige stå stille ved skærmen igen, og nyde alle de dejlige billeder af søde og glade borgere og en meget glad KLOVN.